Konserveringsmidler i kosmetik: phenoxyethanol, MIT og formaldehydafgivere

Konserveringsmidler holder kosmetik fri for bakterier, gær og skimmel, som kan give hud- og øjeninfektioner. De fleste, som phenoxyethanol, er sikre i de tilladte koncentrationer, selvom nogle få giver allergi hos enkelte. Methylisothiazolinone (MI) og formaldehydafgivende stoffer er dem, du skal holde øje med, hvis du har følsom eller allergiudsat hud.

Hvorfor har kosmetik brug for konserveringsmidler?

Cremer, lotions, shampooer og geler består mest af vand, og hver gang du stikker fingrene ned i en krukke eller lader en flaske stå åben på et varmt badeværelse, kommer der mikroorganismer ind. Uden et konserveringsmiddel kan de formere sig hurtigt. Forurenede produkter, især produkter til øjnene, har givet alvorlige infektioner.

Konserveringsmidler kan også nedbrydes med tiden, især ved varme eller fugt. Derfor er opbevaring og tiden siden åbning lige så vigtige som ingredienslisten.

Almindelige konserveringsmidler og deres regulatoriske status

I EU må kun stoffer på en godkendt liste bruges som konserveringsmidler, hver med en maksimal koncentration og nogle gange yderligere betingelser. Her er dem, du oftest ser:

Ingredienser som ethylhexylglycerin og caprylyl glycol tilsættes ofte for at forstærke et konserveringssystem, så producenterne kan bruge mindre af de klassiske konserveringsmidler. Parabener har deres egen guide: er parabener sikre?

Er phenoxyethanol sikkert?

Phenoxyethanol er et af de mest udbredte konserveringsmidler i hudpleje. EU's regler tillader det op til 1 % af det færdige produkt, og EU's videnskabelige rådgivere har konkluderet, at det er sikkert på dette niveau, også i produkter til børn. Allergiske reaktioner på det er sjældne, selvom det kan svie på sprækket eller meget følsom hud.

Ingrediensscannere, Green Point iberegnet, markerer phenoxyethanol som Reguleret og Konserveringsmiddel, fordi det har en lovbestemt koncentrationsgrænse. Det handler om at bruge det inden for sikre grænser og er ikke bevis på, at din fugtighedscreme er skadelig.

Allergi over for methylisothiazolinone

I begyndelsen af 2010'erne så hudlæger i Europa en kraftig stigning i kontaktallergi over for methylisothiazolinone, efter at det blev udbredt i cremer, vådservietter og andre produkter, der bliver på huden. Efter en gennemgang i dets videnskabelige komité forbød EU MI i kosmetik, der bliver på huden, fra 2017 og begrænsede det fra 2018 til 0,0015 % i produkter, der skylles af.

MI-allergi viser sig typisk som et kløende, rødt udslæt, ofte i ansigtet, på øjenlågene, på hænderne eller, ved vådservietter, i bleområdet. Når du først er allergisk, kan selv små mængder udløse det, og det kan også findes i husholdningsprodukter som rengøringsmidler og maling. Hvis du er allergisk, skal du undgå både methylisothiazolinone og methylchloroisothiazolinone.

Formaldehydafgivende stoffer i shampoo og bodywash

Formaldehydafgivende stoffer er konserveringsmidler, der langsomt afgiver små mængder formaldehyd, som holder mikrober i skak. Almindelige er DMDM hydantoin, imidazolidinyl urea og diazolidinyl urea, som ofte findes i shampooer og bodywash.

Formaldehyd i sig selv er et velkendt hudallergen. Afgivende stoffer er tilladt inden for grænser, men EU-produkter skal nu bære advarslen "releases formaldehyde", når den afgivne mængde formaldehyd overstiger 0,001 %. Personer med formaldehydallergi får som regel at vide, at de helt bør undgå afgivende stoffer.

Hudpleje uden konserveringsmidler: fordele og ulemper

"Uden konserveringsmidler" lyder mildere, men et vandbaseret produkt uden et virksomt konserveringssystem kan hurtigt blive forurenet. Produkter, der virkelig undlader konserveringsmidler, bygger som regel på noget andet:

• Vandfri formler som olier, balsam og pudder, hvor mikrober har svært ved at vokse.
• Airless-pumper eller engangsemballage, som holder fingre og luft ude.
• Multifunktionelle ingredienser, der også virker antimikrobielt, selvom de ikke kaldes konserveringsmidler.
• Kort holdbarhed, nogle gange med opbevaring i køleskab.

Hvis du reagerer på et bestemt konserveringsmiddel, er det ofte mere nyttigt at undgå netop den ingrediens end at undgå konserveringsmidler generelt. Parfume er en anden hyppig årsag til reaktioner. Se vores guide til parfumeallergener i kosmetik.

Hvad betyder PAO-symbolet?

Symbolet for holdbarhed efter åbning (period after opening) er en lille åben krukke med et tal og "M", som 6M eller 12M. Det fortæller, hvor mange måneder produktet kan bruges efter første åbning. I EU er det påkrævet på produkter, der holder i mere end 30 måneder uåbnet. I USA er der ikke lovkrav om udløbsdatoer på kosmetik.

For at læse resten af etiketten kan du se vores guide til hvordan du læser en kosmetisk ingrediensliste.